

Guide af
Mike Horup
Sidste ændringsdato
Stegepande - 25 cm - Carbonstål
Stegepande - 28 cm - Carbonstål
Stegepandesæt - 25+28 cm - Carbonstål
4 metoder til rengøring af carbonstål pander
Canbonstål pander er enestående på mange måder – ikke alene giver det fantastiske stegeskorper, ligesom støbejern, men det fordeler også varmen mere jævnt over den naturlige non-stick overflade.
Ligesom støbejern kræver carbonstål dog lidt mere kærlighed ved rengøring sammenlignet med rustfrit stål eller traditionelle non-stick pander. Hvis du skrubber for hårdt eller bruger de forkerte redskaber, kan du nemt beskadige den naturlige non-stick overflade, som du har arbejdet så hårdt på at opbygge og vedligeholde.
For at hjælpe dig og for at sikre, at du undgår nogle af de mest almindelige fejl – har vi lavet denne praktiske guide til, hvordan du rengør dine carbonstål pander korrekt.
Guiden er opdelt i 4 niveuer alt afhængig af hvor beskidt din pande er blevet under madlavningen.
OBS: Niveau nummer 4 er forbeholdt pander som skal rengøres helt ned til den rene metal. Hvilket betyder at panden skal have brændt en ny non-stick behandling ind på overfalden igen.
Metode 1: Tør af med køkkenrulle
Start altid med dette trin. Uanset hvor beskidt din pande er, bør det første, du gør, være at tørre den af med et stykke køkkenrulle, et viskestykke eller en mikrofiberklud, når den er kølet af – helt uden brug af vand eller opvaskemiddel. Dette er en hurtig og enkel måde at rengøre din pande på, som samtidig bevarer den naturlige non-stick belægning.
Det bør være tilstrækkeligt efter en let omgang madlavning, hvor der ikke er efterladt fastbrændte madrester.
Hvis denne metode ikke er nok, er det tid til at tage lidt mere fat.
Metode 2: Groft salt og olie
Hvis du har fastbrændte madrester eller stegerester, der virker umulige at fjerne, selv efter en grundig aftørring med køkkenrulle, kan du bruge neutral olie (som vindruekerneolie eller rapsolie) og noget groft salt.
- Tilsæt en 1:1 blanding af salt og din valgte olie (ca. 2 spsk. af hver) i den afkølede pande.
- Brug et køkkenrulle eller en klud til at skrubbe salt- og olieblandingen rundt i hele panden. Saltet fungerer som et mildt slibemiddel, der hjælper med at løsne fastbrændte madrester og eventuel polymeriseret olie.
- Når du har fjernet så meget snavs som muligt, tør og skyl panden grundigt for at fjerne olie, salt og madrester.
- Efter skylning placeres panden på komfuret ved lav varme for at sikre, at den er helt tør. Påfør derefter et meget tyndt lag neutral olie på overfladen for at beskytte og vedligeholde den naturlige non-stick behandling.
Hvis din pande stadig ser beskidt ud efter denne metode, kan du prøve metode tre.
Metode 3: Kogende vand
Hvis dine madrester er brændt fast på din carbonstål pande eller sidder urokkeligt fast, så prøv denne metode til at fjerne selv de mest genstridige madrester.
- Tilsæt nok vand til at dække madresterne, og bring det i kog ved middel varme.
- Når vandet koger, begynd forsigtigt at skrabe bunden af panden med en træ- eller silikonespatel for at løsne de fastbrændte madrester. Fortsæt, indtil du har fjernet så meget som muligt. Det er vigtigt du ikke bruger en metalspatel da den kan skade den naturlige non-stick belægning.
- Hæld vandet og de løsnede madrester ud i vasken, og tør panden ren med køkkenrulle eller en klud.
- Tør derefter panden af med et viskestykke så den er 100% tør.
- Når panden er helt tør, påfør et meget tyndt lag neutral olie på overfladen og fordel det grundigt ud på hele overfladen af panden. Du vil opdage at panden nærmest suger olien og det bliver en del af selve non-stick belægningen.
Metode 4: Eddike og natron
Kommer snart!
Vi anbefaler
Stegepande - 25 cm - Carbonstål
Stegepande - 28 cm - Carbonstål
Stegepandesæt - 25+28 cm - Carbonstål
Populære opskrifter

Guide
Den ultimative guide til pander i carbonstål
I denne guide kan du lære alt der er at vide omkring carbonstål pander.

Guide
Den ultimative guide til pander i carbonstål
I denne guide kan du lære alt der er at vide omkring carbonstål pander.