Guide af
Mathias Lydersen
Sidste ændringsdato
Nem opskrift på koldhævede boller – sprøde og luftige hver gang
Drømmer du om perfekte, sprøde og luftige koldhævede boller? Med vores enkle opskrift får du boller med masser af smag og en flot skorpe – lige til morgenbordet. Dejen røres sammen dagen før, hæver natten over, og næste morgen kan du bage lækre boller uden besvær. Ønsker du at tage dit bagværk et skridt videre anbefaler vi at bage dem på et bagestål.
Ingredienser
- 25 gram gær
- 1/2 liter vand
- 1 dl minimælk
- 1 spsk. honning
- 1,5 dl fuldkornsmel
- 1,5 dl rugmel
- 9 dl hvedemel
- 2 tsk groft salt
Fremgangsmåde
Opløs gæren i vandet og mælken i din skål.
Efter gæret er opløst tilføjes honningen og røres ind i væsken.
Efter honningen er opløst tilføjes nu fuldkornsmel, rugmel og salt.
Tilføj nu hvedemelen og rør rundet indtil du har en samlet masse - pas på med ikke at røre for meget rundt.
Lad nu dejen stå ude og hæve i 1-2 timer ved stue temperatur.
Sæt dejen ind i køleskabet og lad den hæve indtil næste morgen. 8-14 timer alt afhængigt af hvornår du skal bruge bollerne.
Tag dejen ud af køleskabet og tænd i samme omgang ovnen på 230 grader varmluft.
Form nu bollerne, så der bliver ca. 10 stk.
Når ovnen er klar giv bollerne 14-16 minutter.
Tag bollerne ud når de er færdige og lad dem køle af i 5-10 minutter ovenpå en rist.
Nyd nu verdens nemmest og måske bedste boller!