Grillplade i carbonstål – til grill, bål og induktion
En grillplade gør en markant forskel, uanset om du står ved gasgrillen, har tændt op i bålstedet eller laver mad på induktionskogepladen derhjemme. Hvor en traditionel grillrist lader mad og fedt falde ned i gløderne og skaber ujEvne resultater, giver en massiv grillplade i carbonstål dig fuld kontrol over varmen og en jævn stegeoverflade der leverer professionelle resultater hver gang.
Carbonstål er valgt af gode grunde. Det opvarmes hurtigt, fordeler varmen ensartet og holder stabilt på temperaturen, selv når du lægger koldt kød på. Det er netop den egenskab der skaber den intense stegeskorpe via Maillard-reaktionen – sprød udenpå, saftig indeni. Og jo mere du bruger din grillplade, desto bedre bliver den naturlige non-stick overflade. Ingen PFAS, ingen kunstige belægninger – kun stål og olie.
Hvad kan man lave på en grillplade?
Mulighederne er nærmest ubegrænsede. Grillpladen er oplagt til smashburgere med maksimal stegeskorpe, men fungerer mindst lige så godt til grillede grøntsager, kylling med sprødt skind, halloumi, rejer, fisk, spejlæg og pandekager. Med den store flade kan du tilberede mange elementer på én gang – perfekt til familiemiddage, havefester og alt madlavning, hvor du vil undgå at miste varme og kontrol. Er du parat til at komme i gang? Se vores opskrift på smashburger på grill og få inspiration til, hvad din grillplade kan.
Grillplade eller stegeplade – hvad er forskellen?
Mange bruger begreberne grillplade og stegeplade om hinanden – og med god grund. Det er reelt det samme redskab under to forskellige navne. En grillplade er ganske enkelt en stegeplade, der bruges på grillen eller bålet frem for på komfuret. Vores grillplade i carbonstål er designet til både formål: den fungerer perfekt som grillplade over gløderne og som stegeplade på gas, el og induktion derhjemme. Du får med andre ord ét redskab, der dækker alle situationer.
Sådan passer du på din grillplade
Korrekt vedligeholdelse er nøglen til at få det maksimale ud af din grillplade i carbonstål. Efter brug bør pladen køle af, rengøres skånsomt med en spatel eller børste, tørres grundigt og smøres med et tyndt lag madolie. Det beskytter overfladen mod rust og bevarer den naturlige non-stick effekt. Carbonstål må ikke komme i opvaskemaskinen. Følg vores trin-for-trin guide til rengøring og vedligeholdelse af grillplade for at sikre at din plade holder i årevis.
Testet og godkendt af det danske kokkelandshold
Qookwares grillplade er udviklet og testet i samarbejde med det danske kokkelandshold. Det er et kvalitetsstempel der garanterer, at produktet holder til daglig brug under krævende forhold – fra professionelle køkkener til havens grill og bålstedet. Du får ikke bare en grillplade. Du får det setup, som landsholdets kokke selv bruger.