PFAS-fri non-stick – hvad betyder det, og er teflon farligt?

PFAS har de seneste år fået massiv opmærksomhed – og med god grund. Kemikalierne har i årtier været brugt i non-stick belægninger som teflon, men er nu forbundet med sundheds- og miljøproblemer. Denne guide forklarer, hvad PFAS er, om teflon er farligt, hvad PFAS-fri non-stick betyder i praksis, og hvad du skal kigge efter, når du vælger pander og gryder til dit køkken.

Hvad er PFAS – og hvorfor taler alle om det?

PFAS er en fællesbetegnelse for en stor gruppe syntetiske kemikalier med en ekstremt stærk binding mellem kulstof og fluor. De kaldes også "forever chemicals", fordi de nedbrydes meget langsomt i naturen og kan ophobes i miljøet og i kroppen. Langvarig eksponering er forbundet med sundhedsbekymringer, og derfor bliver PFAS reguleret stadig strammere i EU.

I køkkenet finder du PFAS primært i non-stick belægninger. Den mest kendte er PTFE, der sælges under varemærket Teflon.

Er teflon farligt?

En teflon-pande er relativt stabil ved normale madlavningstemperaturer. Belægningen begynder dog at nedbrydes ved temperaturer over ca. 260 °C, og ved højere temperaturer kan der frigives dampe, du ikke bør indånde. En tom pande på høj varme kan blive meget varm på få minutter.

Derudover slides belægningen med brug. Når en teflon-pande er ridset eller flager, bør den udskiftes, så du undgår, at partikler fra belægningen ender i maden. Vil du helt undgå problemet, er en pande uden PFAS det sikre valg.

Hvad betyder PFAS-fri non-stick?

Når en pande er PFAS-fri, indeholder belægningen ingen stoffer fra PFAS-gruppen. I stedet bruges fx keramiske eller mineralbaserede overflader, der stadig giver en slip-let-effekt.

PFAS-fri er ikke det samme som PTFE-fri eller PFOA-fri. PTFE og PFOA er kun to af mange stoffer i PFAS-gruppen. En pande mærket "PFOA-fri" kan derfor stadig indeholde andre PFAS-forbindelser. Kig efter pander, hvor producenten oplyser, at de er fri for hele PFAS-gruppen.

Hvilke pander er PFAS-fri?

Du kan få slip-let og holdbarhed uden PFAS på fire måder:

• Rustfrit stål: Ingen belægning overhovedet. Tåler høj varme, metalredskaber og opvaskemaskine, men kræver lidt teknik for at maden ikke sætter sig fast. Se stegepander i rustfrit stål.
• Carbonstål: Opbygger en naturlig slip-let-overflade (patina) med brug. Tåler meget høj varme, men skal vaskes i hånden. Se stegepande i carbonstål.
• Emaljeret støbejern: Emaljen er PFAS-fri og skal ikke indbrændes. Holder varmen længe og egner sig til ovnretter, men er tung.
• Keramisk hybrid: Keramisk non-stick uden PFAS. I Qookwares 6-ply Fusion-serie ligger belægningen mellem små forhøjede prikker i rustfrit stål, så du kan bruge metalredskaber, og panden tåler opvaskemaskine.

Alle Qookwares pander er PFAS-fri. Se hele udvalget af stegepander uden PFAS, eller se, hvordan de fire pandetyper klarede sig mod hinanden i Stegepande bedst i test.

Er PFAS-fri non-stick lige så godt som teflon?

Ja, når den bruges rigtigt: opvarm panden på moderat varme, brug lidt fedtstof, og undgå at varme den tom op på højeste blus. En keramisk belægning tåler generelt højere temperaturer end klassisk PTFE. Vælg en olie med passende røgpunkt – se guiden til madlavningsolier og røgpunkt.

Hvad skal du kigge efter, når du køber en pande uden PFAS?

• Hele PFAS-gruppen: Producenten skal oplyse, at panden er fri for PFAS – ikke kun for PTFE eller PFOA.
• Beskyttet belægning: En keramisk belægning uden beskyttelse slides hurtigere. En hybrid-overflade med stålprikker holder længere.
• Flerlagsbund: En bund i flere lag stål og aluminium (3-ply, 5-ply eller 6-ply) giver jævnere varmefordeling end en tynd pande. Læs om forskellen på 6-ply og 3-ply.
• Varmekilde og ovn: Tjek, at panden virker på din varmekilde, og at den er ovnfast, hvis du laver retter, der slutter i ovnen.