Hvad er et bagestål?
Et bagestål er en tyk metalplade — typisk i carbonstål — der placeres i ovnen og forvarmes inden bagning. Metallet optager varme langt hurtigere end en bagesten og afgiver den direkte til dejbunden ved kontakt. Det giver den intense bundvarme der er nødvendig for sprød pizzabund, godt ovnspring på brød og professionelle bageresultater hjemme. Et bagestål til ovn bruges ved temperaturer på 250-300°C og tåler termisk chok.
Bagestål til ovn — sådan bruger du det
Placer bagestålet på ovnens øverste rist og forvarm ovnen på maksimal temperatur i mindst 45-60 minutter. Jo længere forvarmningstid jo mere varme er lagret i stålet. Til pizza: rul dejen tyndt, læg den på bagestålet med en pizzaspade og bag i 3-5 minutter ved 300°C. Til brød: sæt dejen direkte på det varme stål og spray lidt vand i ovnen de første minutter for damp og sprød skorpe. Læs vores guide: alt du skal vide om bagestål.
Bagestål eller bagesten — hvad er bedst?
Carbonstål leder varme ca. 18 gange hurtigere end bagesten. Det betyder kortere forvarmningstid, mere intens varme til dejbunden og bedre ovnspring. Bagesten holder varmen godt men er langsom og skrøbelig — den kan revne ved termisk chok. Et bagestål er mere robust, nemmere at rengøre og giver bedre resultater. Læs vores sammenligning: bagestål vs. pizzasten.
Hvilken tykkelse bagestål skal du vælge?
Qookwares bagestål fås i 6 mm carbonstål. 6 mm er den optimale tykkelse til hjemmebrug — tykt nok til at lagre tilstrækkelig varme til pizza og brød, men let nok til at håndtere i en almindelig ovn. Tykkere stål (8-10 mm) lagrer mere varme men kræver længere forvarmningstid og er tungere at arbejde med.
Vedligeholdelse af bagestål i carbonstål
Aldrig opvaskemaskine. Skyl med varmt vand efter brug, tør grundigt og giv det et tyndt lag neutral olie. Med brug opbygges en naturlig patina der giver stadig bedre non-stick egenskaber. Opstår der rust kan den fjernes med lidt ståluld og re-seasoning. Læs: vedligeholdelse og rengøring af bagestål og hvordan fjerner man rust fra bagestål.