

Guide af
Mathias Lydersen
Sidste ændringsdato
Opskrift - Skaldyrsfad – Luksus og smag til sommerens festligheder
Et skaldyrsfad er den ultimative luksusret, der både imponerer og glæder ved de fleste borde. Med jomfruhummere, krabbekløer, blåmuslinger og østers får du ikke kun en smagsoplevelse, men også et visuelt festfyrværkeri. Perfekt til både sommerens afslappede middage og festlige lejligheder, hvor du vil forkæle dine gæster med noget ekstraordinært.
Tid: ca. 60 minutter i alt (man kan lave meget af det dagen før det skal bruges)
Ingredienser til skaldyrsfad:
- Jomfruhummere (1 kg)
- Krabbeklør (1 kg)
- Blåmuslinger (1 kg)
- Gigaøsters (12 stk.)
- Et godt brød
- Smør
- Hvidløg
- Citron
- Hele peberkorn
- Frisk dild
- Porre
- Gulerødder
- Skalotteløg
- Hvidvin
- Persille
Tilberedning af jomfruhummere:
- Lav en kryddersmør med dine favorit kydderurter og hvidløg
- Flæk hummerne og tag tarmene ud
- Krydder dem og gril dem på grillen
Alternativt kan du koge dem i saltet vand med dild
Tilberedning af krabbeklør:
- Kog klørene med citron, salt, peberkorn og dild i ca. 10 minutter (tag gerne skummen af undervejs)
- Tag dem af blusset og lad dem stå i lagen og køle ned
Tilberedning af blåmuslinger:
- Tjek først muslingerne smid alle der er åbne eller slået i stykker ud og rengør de gode muslinger (hvis de ikke er ren gjort i forvejen)
- Snit/hak dine porre, skalotteløg, gulerødder, hvidløg
- Sauter dine grønsager i olie eller smør
- Kom muslingerne i gryden/panden og tilføj hvidvin
- Damp muslingerne i ca. 10 minutter eller til de har åbnet sig og tag dem fra
Tilberedning af østers:
- Åbn dem og frigør dem fra skallen
Vi anbefaler
Emaljeret Støbejerns Sautergryde, 3,5L
Populære opskrifter
Hvornår vælge et skaldyrsfad?
- Til festlige lejligheder: Skaldyrsfadet er ideelt, når du vil imponere dine gæster og skabe en uforglemmelig smagsoplevelse – perfekt til sommerfester, fødselsdage eller særlige middage.
- Når du vil dele en oplevelse: Et skaldyrsfad er perfekt til at samles omkring – både visuelt og smagsmæssigt. Gæsterne kan dykke ned i de forskellige skaldyr og dele oplevelsen.
- Til uformelle sammenkomster: Selv om det er en luksuriøs ret, er et skaldyrsfad også afslappet og uformelt, hvilket gør det til et fantastisk valg til grillaftener eller en sommermiddag med venner og familie.
- Når du vil lave noget på forhånd: Mange af elementerne i skaldyrsfadet kan forberedes på forhånd, så du har mere tid til at nyde selskabet.
Sådan skaber du det perfekte skaldyrsfad
For at skabe det perfekte skaldyrsfad er friskhed og præsentation nøgleordene. Vælg skaldyr af høj kvalitet og tilbered dem nænsomt, så deres naturlige smag virkelig træder frem. Brug knust is som bund for at holde dem kolde og pynt fadet med citron, friske urter og spiselige blomster for ekstra elegance.
Løft oplevelsen med tilbehør som sprødt brød, kryddersmør og aioli – så dine gæster kan sammensætte deres egen tallerken og finde deres favorit kombination.
Smagen af sommer
Skaldyrsfadet er det ideelle valg til sommerens middage, grillaftener eller som centrum for en luksuriøs frokost. Den enkle, men raffinerede tilberedning hylder havets delikatesser og skaber gode stunder omkring bordet.Skab din egen version af skaldyrsfadet næste gang, du vil imponere dine gæster – det vil uden tvivl blive en uforglemmelig oplevelse.
Bestsellers
Se alleGyuto Kokkekniv - Rose
Knivsæt - Starter Set - Rose (2 knive)
Knivsæt - Complete Set - Rose - (7 knive)
Qookware - Airfryer 7,5L
Stegepande - 28 cm - ChefGrade
Stegepandesæt - 24+28 cm - ChefGrade
Allround Set - 3 dele - ChefGrade
Complete Set - 5 dele - ChefGrade
Utility kniv - Rose